Forening i Stenbjerg fylder 50 år: Her er historien

Stenbjerg Landingsplads har indtil omkring 1970 gennem århundreder været udgangspunktet for Stenbjergfiskernes liv og levned. 

Om Landingspladsens alder og udseende gennem tiderne er det ikke muligt at udtale sig med nogen større sikkerhed. Der har utvivlsomt været fisket fra Stenbjerg i mere end 300 år. Omkring 1800 – på et tidspunkt da Stenbjerg by omfattede 19 huse med i alt 86 beboere, ejede fiskerne 3 havbåde, skriver Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads i en omtale. 

Men ikke blot fiskeriet har været omdrejningspunkt for Landingspladsen, idet der også har fundet skudehandel sted. Skudehandelen var oprindelig en tuskhandel – en udveksling af varer mellem beboerne i kystområderne på begge sider af Skagerak. 

Norge kunne ikke brødføde sig selv, men manglede landbrugsprodukter, især korn, smør og flæsk, som Danmark havde overskud af. Til gengæld hungrede Thyboer efter træ og jern. Som det står beskrevet i gamle optegnelser ”Et af de mere beskedne steder, hvorfra der blev drevet skude handel, var fiskerlejet Stenbjerg i Thy, som i slutningen af 1700-tallet havde et pakhus på kysten samt en enkelt sandskude ved navn St. Anna”

I 1972 indtrådte et vendepunkt i Stenbjerg Landingsplads` mere end hundrede årige historie. Det gamle kutterfiskeri, hvor bådene gik ud fra den åbne strand, måtte indstilles, og det kunne forudses, at de karakteristiske og maleriske huse, der omfattede Fiskepakhuset, Spilhuset, Signalhuset og diverse redskabshuse, ville forfalde – formentlig helt forsvinde – når de økonomiske betingelser for deres vedligeholdelse ikke længere var til stede. Herved ville en typisk vestjysk arbejdsplads forsvinde. En arbejdsplads, der begunstiget af sin beliggenhed i et heldigvis naturfredet klitområde, udgjorde et samlet hele.

På privat initiativ stiftedes i 1972 ”Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads” med professor Knud Skadhauge i Spidsen. Ved en samlet og målbevidst indsats fra såvel den lokale befolkning som fra en kreds af sommerhusejere lykkedes det, gennem forhandlinger med de forskellige myndigheder og tilvejebringelse af den fornødne kapital, at redde dette kulturmiljø i tide.

Den kilde, der imidlertid i de kommende år skulle blive helt afgørende for Foreningens økonomi, blev ”Stenbjergdagen”. Det skulle være en fest i og omkring de gamle huse på Landingspladsen med en underholdning, der var en blanding af opvisninger og demonstrationer, der havde relation til Stenbjergs tidligere redningsvæsen samt musik, sang og dans. Og så skulle hele Stenbjerg stå for fremstilling af fiskeretter, lagkage m.v. Til den første Stenbjergdag i 1973 gav Søværnets Operative Kommando opvisning med redningshelikopteren. Redningsbåden blev fremvist og fra Stranden affyredes redningsraketter. Om aftenen forevistes filmen ”De sidste på stranden”

Man må sige at i år, hvor Stenbjergdagen kan fejre 50 års jubilæum, står dagen og folkene bag på skuldrene af de fremsynede mennesker, der i 1972 tog initiativet til oprettelsen af ”Foreningen til bevarelsen af Stenbjerg Landingsplads” og Stenbjergdagen. Gennem de 50 år har dagen haft en afgørende betydning for opretholdelse af Stenbjerg Landingsplads som et ikon på den thylandske vestkyst.