Billede beskrivelse

Foredrag om forfulgte kristne: Et personligt møde fra Nigeria

28. oktober 2024 kl. 06.04

SNEDSTED: Onsdag d. 13. november kl. 19.30 i Harring-Stagstrup Kirkecenter er der besøg af generalsekretær i Open Doors, Jens Kristian Lund Jensen, som vil holde et foredrag med titlen ”Hvor troen koster mest – et personligt møde med forfulgte kristne i Nigeria”. Her vil han fortælle om kristenforfølgelse i Nigeria og den bredere region i Afrika, syd for Sahara.

Det fortæller Stagstrup Menighedsråd.

Jens Kristian Lund Jensen havde den 17. januar 2024 en tankevækkende kronik i Jyllands-Posten om emnet: ”Kristne samfund udslettes hver eneste uge og skaber destabilisering – også i Danmark”.

Samme dag offentliggjorde NGO'en Open Doors deres årlige World Watch List, som rangerer de 78 lande i verden, hvor kristenforfølgelse er mest udbredt. Emnet er særligt relevant, da menigheden i mange år har støttet Rikke Vestergaards arbejde i Nigeria og udsendt hende dertil.

Der vil være gratis kaffebord, og der vil blive samlet ind til Open Doors' arbejde for forfulgte kristne. Kirkebilen kan bestilles senest kl. 17.00 dagen før arrangementet.

Alle er hjerteligt velkomne!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste