Billede beskrivelse

Folkebiblioteket har et stort børneprogram for sommeren

Aktiviteterne retter sig mod de 6-10-årige - ellers skal børnene følges af en voksen

24. juni 2020 kl. 08.15

NYKØBING: Morsø Folkebibliotek har været i gang med at stykke et flot program sammen, så man derigennem kan sprede glæde og aktivitet her i sommer, ikke mindst for børnene, fortæller bibliotekar Anne Korsbo.

Hun nævner aktiviteter som Kalle fra Ramasjang og Bliv klogere på naturen omkring fjorden med Nordsøen Oceanariet eller spil FIFA og Fortnite med professionelle gamingeksperter. Dette er blot et udpluk af bibliotekets aktiviteter for børn i sommerferien, lover hun.

Alle aktiviteter er rettet mod børn i alderen 6-10 år. For de mindste børn vil de fleste aktiviteter kræve følgeskab af en voksen.

- Man kan læse meget mere på bibliotekets hjemme- og facebooksider, eller man kan kigge forbi biblioteket for at få vores flotte program, siger hun.

Aktiviteterne starter i uge 28, og der bliver rift om pladserne, mener bibliotekarerne. Under de herskende forhold som følge af coronakrisen foregår alle aktiviteter med tilmelding. Det starter mandag 29. juni og kan ske at ringe på tlf. 9970 6000.

For at understøtte, at alle børn og unge får den bedst mulige sommer med mulighed for at deltage i både faglige og sociale fællesskaber og aktiviteter, har Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgået et partnerskab og fordelt 200 mio. kr. til kommunerne. Aftalen betyder, at Morsø Kommune helt ekstraordinært har tilbudt Morsø Folkebibliotek 70.000 kr. til sommer aktiviteter for børn i alderen 6-10 år:

- Puljemidlerne har vi på Morsø Folkebibliotek selvfølgelig sagt kæmpe ja tak til. Vi glæder os til, at biblioteket kommer til at summe af liv i sommerferien, siger Anne Korsbo.

Nærmere på: www.bibliotekmorsoe.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste