Det sker

Første gang nogensinde: YouTube-stjernen Popsi kommer til Mors

24. maj 2022 kl. 15:23

Lørdag den 28. maj skal Vils' nye motorikbane indvies, og det bliver gjort i selskab med YouTube-stjernen Popsi.

Det er første gang nogensinde, at Popsi besøger Mors, skriver arrangørerne, Vils og omegns borgerforening, i deres Facebook-begivenhed om eventet.

Popsi ser en million danske børnefamilier hver måned på YouTube, hvor hun sammen med sin makker Krelle laver musikvideoer til børn. I alt har deres videoer fået over 250 millioner visninger på YouTube.

Når Popsi besøger Mors på lørdag bliver det dog uden makkeren Krelle.

Gratis og for alle

Arrangementet foregår fra klokken 9-12, hvor Popsi står klar fra kl. 9:00 til at hilse på alle børn og voksne. Der vil være mulighed for at få en autograf også.

Foruden Popsi vil borgmester Hans Ejner Bertelsen også komme og holde tale. Arrangørerne skriver også, at der vil være pizza og muffins, der alt sammen er sponsoreret af Vils Bager, mens drikkevarerne er sponsoreret af Min Købmand Vils.

Arrangementet er for alle interesserede, og det er gratis at deltage.

Du kan finde Facebook-begivenheden for eventet her.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu