Fisken på Disken: livemusik, boder og masser af fisk
Kom indenfor i Hanstholms hellige haller, når Hanstholm Havn igen åbner op til "Fisken på disken". Rør, føl, mærk og smag de friske fisk fra kutterne.
Vælg din egen fisk, lær at filetere og tilberede eller lad en af vores professionelle kokke hjælpe dig.
Fredag, lørdag og søndag den 8.-10. september 2023 løber "Fisken på disken" igen af stablen i Hanstholm. Ligesom de forgangne 2 år, er der igen lagt op til en begivenhedsrig weekend med friske fisk, børneaktiviteter, live musik, lystfiskerkonkurrence og gang i køkkenet.
Det hele finder sted på autentiske Hanstholm Havn. Der vil være boder, lokale producenter, live musik, tatovør og ikke mindst fisk i alle afskygninger og for enhver smag.
Der er lagt op til en weekend, hvor vi sætter fokus på fisken som en naturlig del af hverdagen og hilser de lokale råvarer velkommen i vores køkkener.
Hvornår? Fredag den 8. til søndag den 10. september kl. 11-18
Hvor? Havnegade 2, Hanstholm