Billede beskrivelse

Find sørøverens skat ved Vils

Cykeltur og skattejagt for børnefamilier til voldstedet finder sted søndag 6. september

27. august 2020 kl. 12.35

VILS: Sammen med Vils og Omegns Borgerforening og Jens Iversen har kunst og kulturformidler for børn og unge Mette Elimar Jensen fra Museum Mors, arrangeret en cykeltur og skattejagt for børnefamilier til voldstedet.

Turen foregår søndag formiddag 6. september og mødestedet er Skovhytten ved Smedebjerge.

Der er lagt op til en tur tilbage i tiden. Et gammelt sagn fortæller nemlig, at der engang levede en frygtelig sørøver i nærheden af Vils ...

Han boede på en borg, omgivet af vand. Det siges at sørøverens skat stadigvæk ligger gemt i den vold, hvor borgen lå.

Er man god til at læse skattekort og køre på cykel, så er turen Sørøverens Skat sikkert sagen.

Undervejs skal på turen skal børnene løse opgaver, som kan hjælpe med at finde sørøverens skat.

Har man lyst til at være med, kan man tilmelde sig hos Karin Bisgaard på telefon 27591922.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste