Thisted Forsikring aflyser festfyrværkeriet i Thisted 30. december. Arkivfoto
Det sker

Festfyrværkeriet i Thisted på torsdag er aflyst

Thisted Forsikring har valgt at aflyse festfyrværkeriet efter Mors-Thy’s kamp torsdag aften

27. december 2021 kl. 13:05

THISTED: Thisted Forsikring har netop valgt at aflyse det store festfyrværkeri, der var planlagt til at finde stet efter Mors-Thy’s håndboldkamp torsdag 30. december.

- Vi har vurderet, at det ikke er forsvarligt at få så mange folk til at stimle sammen i denne coronatid, siger sponsorkoordinator Rasmus Broholm Madsen fra Thisted Forsikring.

Det var ellers meningen, at folk, der havde set kampen mod Lemvig-Thyborøn i Thy Hallen torsdag aften slukke overvære festfyrværkeriet, der var ment som en gave til hele byen.

Men de nye corona-regler siger, at der slet ikke må være publikum til hallen.

Desuden er flere spillere hos Mors-Thy Håndbold ramt af corona.

Det er derfor ikke sikkert, at kampen spilles.

- Vi satser på, at vi vil gennemføre festfyrværkeriet på et andet tidspunkt i det nye år, siger Rasmus Broholm Madsen.

Oplysningen om aflysningen er kommet frem efter Thisted Posten og Thylands Avis var gået i trykken.

Det betyder, at foromtalen af festfyrværkeriet er trykt i aviserne, der udkommer på onsdag.

De beklager vi.

Thisted Forsikring håber, at informationen om aflysningen kommer ud så bredt som muligt, så mange ikke går forgæves på torsdag.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu