Billede beskrivelse

En aften med østrigsk schwung i Morsø Teater

17. marts 2023 kl. 12.01

NYKØBING: OperetteKompagniet inviterer onsdag aften 29. marts til operettegalla i Morsø Teater.

Her vil OperetteKompagniet byde op til et brag af dimensioner på de skrå brædder i Morsø Teater, der ligger på Limfjordsvej 95 i Nykøbing.

Der vil være lidt af det hele … Det wieneriske schwung er uundværligt, de populære melodier fra vore egne breddegrader uimodståelige - og så er der jo alle overraskelserne undervejs …

Carol Conrad & Thomas Peter Koppel har nok engang Festbandet, bestående af medlemmer fra Det Kgl. Kapel og Radiosymfoniorkestret, ved deres side – og selvfølgelig udsøgte gæster fra det sprudlende ensemble.

Den efterspurgte multi-sopran, Signe Asmussen, lægger vejen forbi, og den nylige debutant på Operaen i København, tenor Jonathan Koppel, kan også opleves i dette regi.

Formanden for Morsø Teaterkreds, Jørgen Bruun Christensen, opfordrer til, at mange vil komme og gøre afslutningen på sæson ekstra festlig.

- Der bliver sunget mange kendte sange fra mange kendte operetter, som vi kender mange steder fra, siger han.

Billede beskrivelse

Billetter købes på www.morsoeteaterkreds.dk ved indgangen eller på turistbureauet.

- Vel mødt til en festlig aften med en ekstra lille koncert i Limfjordsteatrets café. Programmet for næste sæson udleveres til publikum, så der er en ekstra god grund til at komme den 29. marts, siger Jørgen Bruun Christensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste