Ding-ding motionen er klaret: Loop fejrer 10 år i Thisted

14. september 2022 kl. 06.01

Bjarne Kold kommer næsten hver dag i Loops træningscenter på Nørretorv i Thisted.

Det har han gjort i 825 gange – siden han fik en tredobbelt bypass operation.

Nu tre et halv år senere og 30 kilo lettere kan en noget sundere udgave af Bjarne ikke forestille sig ikke at skulle i Loop flere gange ugentlig.

På torsdag fejrer Fitnesscentret med det ganske nemme træningskoncept 10 år.


Loop er et fastlagt cirkeltræningsprogram i 16 maskiner der er samlet i en rundkreds.

Man træner 45 sekunder i hver maskine, før en klokke lyder og alle deltagerne i cirklen skifter plads til den næste maskine.

Efter to ture i cirklerne – er 24 minutter gået, og den anbefalede daglige træning er slut.

- Det er blevet en succes i Thisted – fordi det er super nemt og overskueligt at bruge lopp-konceptet. Maskinerne er skånsomme og ”følger med en” . Derved kommer man ikke til at træne hårdt. Vores motto er ”slap af og træn”, fortæller daglig leder af Loop Thisted Sanne Beith, der åbner dørene på torsdag for alle der vil ned og se Loop. Hun vil gerne vise Loop frem for alle der har lyst til prøve nem og effektiv motion – hvor det sociale også spiller en rolle.

For Bjarne Kold, tidligere produktionsleder på Bryghuset, er det sociale en vigtig del af at gå i Loop. Vi er nogle stykker der kommer nogenlunde på samme tid. Vi drikker kaffe og træner. Og nu er vi blevet vinterbadere også fortæller han.

Ud over tilbuddet og træning i Loop, hvor man også kan træne udenfor cirklerne, kan man også få hjælp til kost og træning af en on-line sundhedscoach. Så får man tilsendt madplaner og skræddersyede træningsprogrammer.

Loop har åbent alle dage . Instruktører står klar 40 timer i ugen.

- Så kig endelig indenfor til vores åbent hus dagen torsdag 15. september.

Ud over dagen, afhængig af hvornår man kommer, er der kaffe og kage, smagsprøver fra Fisk og Skaldyr i Hanstholm, pølser, fadøl og konkurrencer, lyder det fra Sanne Beith.

Loop konceptet er dansk og alene i Danmark er der 130 Loop-centre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste