Billede beskrivelse

Det ruller for Thy Cykle Ring: Cykelløb i Hanstholm sætter rekord

08. april 2023 kl. 10.00

750 ryttere klikker i pedalerne på søndag i Hanstholm. Det er ny deltagerrekord for Thy Cykle Ring og Sparekassen Thy Løbet.

- Løbet i Hanstholm har aldrig været så populært. Det endda på trods af at der generelt har været nedgang i antallet af ryttere til cykelløb de senere år, og at mange klubber kæmper med at få deltagerantallene op.

At det så er muligt at trække så mange cykelryttere til Hanstholm er der en god forklaring på, fortæller Nick Iversen, cykelrytter gennem 25 år og nu medlem af bestyrelsen i TCR.

Det er fordi, at løbet siden 2017 har været en fast del af den populære 3 Dage i Nord - tre hårde cykelløb i én cup på tre dage i påsken.

Billede beskrivelse

Det - at vi kan tilbyde cykelryttere løb over tre dage i påskeferien trækker simpelthen ryttere til fra hele Danmark og resten af Skandinavien. For så kan man tage af sted nogle dage og virkeligt få noget ud af turen.

Internationalt cykelløb 

Til søndagens løb vil en rytterne være fra især Norge - men også Sverige, Belgien og Island. I alt er 15 nationaliter repræsenteret.

Stort cykelløb betyder stort set-up. Thy Cykle Ring har alle mand i sving for at køre det store arrangement igennem.

- Vi har omkring 100 i gang med at afvikle cykelløbet - rigtig mange frivillige, som give løbet en hånd ude på ruten og de mange øvrige opgaver der skal løses for at cykelgæsterne får en god dag i Hanstholm, fortæller Nick Iversen.

Det store rykind af ryttere og de mange der følger med, vil sætte sit præg på Hanstholm og området ned til Ræhr det meste af dagen fra 9.00.

Billede beskrivelse

Ruten er blevet ændret en uge før løbet, så rytterne ikke skal ned over Vigsø - men primært cykle Hanstholm, by, havn, Hamborg, Febbersted og Ræhr-området.

- Vi glæder os til at vise at vi kan lave godt cykelløb og vi håber at likalbefolkningen bakker op om det store arrangement, som de plejer.

Det er jo en godt for Thy at have sådant et sportsarrangement. For man skal huske at aktiviteten betyder tusindvis af udlejede senge - men også at de mange gæster kommer til at kende Hanstholm og ikke mindst bakkerne omkring, lyder det fra Nick Iversen, der opfordrer lokale til at kigge op til start og målområdet fra 9.00 søndag. Her vil der virkeligt være gang i den. Men man kan også gå en tur udenfor og ud til ruten og heppe.

Sparekassen Thy Løbet, 2. afdeling af 3 Dage i Nord slutter omkring 15.00.

Herefter tager alle cykelryttere mod Aalborg, hvor sidste etape af cuppen skal køres i Klarup.

Ny rekord for deltagerantallet til løbet, der i over 20 år har været kørt i det bakkede terræn ved Hanstholm.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste