Billede beskrivelse

Det Nordjyske Mediehus inviterer indenfor: Åbnet Hus i nye lokaler på havnen

Torsdag 5. maj fejrer Det Nordjyske Mediehus, at afdelingen i Thisted har fået nye lokaler på Havnetorv

04. maj 2022 kl. 06.35
Opdateret kl. 07.58

THISTED: Torsdag 5. maj bliver en festdag, når Det Nordjyske Mediehus inviterer på åbent hus i mediehusets nye lokaler på Havnetorv i Thisted.

Flytningen markeres fra kl. 6-16, hvor alle interesserede er velkomne.

Dagens program starter skarpt ud med chokoladeboller til de morgenfriske fra kl. 06-10, men der er noget at komme efter dagen igennem på Havnetorv, hvor der vil være overraskelser, rundvisninger i lokalerne og små forfriskninger. Og selvfølgelig mulighed for en god snak med journalister og salgskonsulenter.

I løbet af eftermiddagen ruller pølsevognen ind på torvet og sørger for lidt forplejning.

Go’ Morgens morgenfriske vært, Niels Skovmand, sender live fra Havnetorvet om eftermiddagen. Kig forbi og vær med på en lytter.

I ugen op til torsdagens arrangement har flittige lyttere af Radio Nordjyske og læsere på ligeher.nu/thy-mors kunnet vinde billetter til en eksklusiv intimkoncert med Jonah Blacksmith.

Koncerten med de lokale helte afvikles sidst på dagen fra kl. 17-18 i Thisted Musikteater.

Mediehusets døre lukker kl. 16.30, da koncerten kun er for de heldige vindere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste