Billede beskrivelse

Det Flyvende Kuffertcirkus lander på Mors

Fredag 18. februar kl. 10-11.30 er der cirkus og cirkusskole på børnebiblioteket i Nykøbing

03. februar 2022 kl. 12.46

NYKØBING: Fredag 18. februar kl. 10-11.30 er der cirkus og cirkusskole på børnebiblioteket i Nykøbing.

Jørgen og Søren fra Det Flyvende Kuffertcirkus har med rod i gøglertraditionen skabt et show, der kan opleves af publikum i alle aldre.

De optræder med jonglering, balance, et-hjulede cykler, en lille smule magi og en frygtelig masse snak.

Det er gadegøgl blandet med nordjysk humor i gulvplan. Man ved aldrig helt hvad der sker, når Det Flyvende Kuffertcirkus lander - men det er alt andet end kedeligt.

Efter forestillingen kan børn og voksne prøve kræfter med jonglering, balance, stylter, diablo, et-hjulede cykler og meget mere.

Her er der garanti for udfordringer, sved på panden og et godt grin.

Målgruppen er alle børn og deres voksne.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke påkrævet.

Man kan se mere på www.bibliotekmorsoe.dk og på Facebook: Morsø Folkebibliotek.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste