Billede beskrivelse

Christina byder velkommen til læsekredsopstart

22. august 2022 kl. 12.06

NYKØBING: Onsdag eftermiddag 7. september afholder Morsø Folkebibliotek læsekredsopstart for bibliotekets læsekredse.

Læsekredsopstart er både for ”gamle” læsekredse, men også for nye medlemmer som har lyst til at være en del af en læsekreds.

En læsekreds kan være en god måde til både at møde andre mennesker, men også til at udfordre sig selv ved at læse noget, man normalt ikke læser.

En læsekreds mødes typisk én gang om måneden, hvor alle medlemmer forinden har læst en bog, som de diskuterer på mødet. Morsø Folkebibliotek har mere end 20 læsekredse som mødes enten på biblioteket eller rundt omkring på Mors.

Til aftenens arrangement fortæller bibliotekar Christina Ruskjær om læsekredsene ved Morsø Folkebibliotek og anbefaler også bøger, som kan inspirere til læsning og diskussion i læsekredsene.

- Efterfølgende er der mulighed for at snakke i de enkelte læsekredse. Vi serverer kaffe, te og lidt sødt dertil. Arrangementet foregår i Støberisalen. Det er gratis at deltage, fortæller Christina Ruskjær.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste