Byfest vender tilbage: Kræmmermarked, kokassebanko og et stort musiknavn
Erslev Byfest har været aflyst på grund af corona, men 16. og 17. juni vender festen tilbage, og der satses stort på underholdningen
ERSLEV: Så er det endnu engang tid til at finde festhumøret frem. Efter nogle hårde år med corona, vender Erslev Byfest endelig tilbage til sommer, og der er forberedt masser af god underholdning og godt humør.
Det er istandsat af Erslev Beboer og Erhvervsforening i samarbejde med Erslev Forsamlingshus.
Det starter med fællespisning fredag 16. juni med mad fra Erslev Slagter, der serverer lasagne, og drikkevarer fra Erslev Spar, hvor borgere ikke skal gøre andet end at møde op med humøret i behold.
Lørdag 17. juni kan man købe morgenmad mens kræmmere kan stille sig op i Erslev Bypark og sælge ud af diverse genbrug. Dagen byder på knallertringeridning, cykelringeridning, kæphesteringridning og konkurrencer.
Derudover er der kokassebanko. Her skal borgere skal forsøge at gætte, hvilken cirkel tegnet op af lokale borgere, som koen afleverer sit afføring i, og hvis man gætter rigtigt, så er der penge på højkant.
- Vi glæder os rigtig meget til byfesten, fortæller medlem af Erslev Beboer- og Erhvervsforening, Tina Jensen.
Hun håber på at i hvert fald 200 mennesker vil dukke op, så de kan leje et stort telt til teltballet om lørdagen, hvor Kim og Hallo står for underholdningen.
Der kommer løbende flere informationer om Erslev Byfest på Facebooksiden "Erslev Beboer og Erhvervsforening".