Bertha K stævner ud med rom og øl

sommersejlads: Turistbureauet gentager succesen

08. juli 2019 kl. 10.00

Morsø Turistbureau gentager sidste års succes, og inviterer igen i sommer til øl- og romsmagninger på Limfjorden. I alt vil der være seks afgange i juli og august, hvor der - udover sejlturen i sig selv - også kan nyde øl og rom.

Smagningerne foregår i salonen på turbåden ”Bertha K”, hvis første tur med mulighed for promiller ombord bliver 12. juli. Her vil der være belgisk øl på menuen.

- På denne sejltur smager vi ikke mindre end seks af de allerbedste - heriblandt nogle af de berømte trappist-øl, fortæller turistchef Bente Kristensen.

Øllet bliver præsenteret og serveret med sjove anekdoter - og et glimt i øjet af de tidligere morsingboer Annette og Mogens Kristensen. Belgisk øl er anerkendt som noget af det bedste øl i verden.

- Den 13. juli fortsætter vi med en romsmagningstur. På denne tur får du muligheden for at smage på 8 forskellige salgs rom, medens du nyder en skøn aftensejlads på Limfjorden.

Den 19. juli byder vi velkommen til Ole Sørensen fra Thisted Bryghus. Denne aften serverer han 5 forskellige kvalitetsøl - lige fra det lyse til det mørke. Forbrugerorganisationen Danske Øl-entusiaster har tidligere 3 år i træk kåret Thisted Bryghus, som årets bryggeri - så glæd jer til masser af godt øl og en god fortælling.

Vi gentager smage-sejlturene den 26.7 / 27.7 & 2.8

Turistchef Bente Kristensen opfordrer til, at både lokale og turister deltager i disse lidt anderledes sejlture med turbåden ”Bertha K”

Alle ture sejles fra Nykøbing Mors Havn.

Der er mulighed for køb af øl/rom efter sejlturen.

Billetter skal købes på forhånd enten på Morsø Turistbureau eller online på vores hjemmeside www.visitmors.dk slutter Bente Kristensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste