Billede beskrivelse

Bekend dine synder på Kulturmødet

17. august 2023 kl. 19.01

Når du træder indenfor i det fysiske venteværelse, prydet med bænke, stearinlys og et strejf af røgelse, bliver du budt velkommen af en præst, som beder dig ta plads og vente på, at du kan komme ind til den virtuelle biskop, skriver arrangørerne i en omtale. 

Her får du mulighed for at dele dine dybeste bekendelser, men måske også høre biskop Povls historie. For hvem er han og hvorfor er han i Metaverset? Har han noget at tilstå? Og i så fald - kan han tilgives og a hvem?

Confessions in the Metaverse udfordrer traditionelle forestillinger om spiritualitet i en digital tidsalder, og udforsker betydningen af tillid og sårbarhed i en stadig mere forbundet verden. Gennem immersiv teknologi og stemningsfuld historiefortælling skaber denne digitale teateroplevelse et trygt rum for personlig refleksion.

Teknologien i eksperimentet

I den fysiske verden styres venterummet af en skuespiller, der sætter tonen for forventning og refleksion. Når hver deltager bliver kaldt frem, begynder deres rejse med den virtuelle præst. Ved hjælp af ansigtsgenkendelse på en iPhone styrer skuespillerinden manifestationen af den virtuelle præst i metaverset.

Her kan du opleve Confessions in the Metaverse

Dueholm Kloster, Dueholmgade 9, 7900 Nykøbing Mors

Torsdag d.24 august 13.00-14.30 og 16.00-17.30

Fredag d.25. august 13.00-14.30 og 16.00-17.30

White Hole Theaters VR scenekunsteksperiment udfordrer teatrets traditionelle grænser og udforsker, hvordan nye motion capture- og VR-teknologier kan øge publikums engagement og deltagelse. White Hole Theater invitere her publikum til at tage del i udviklingen af denne nye teaterform, hvor skuespilleren gennem www.whiteholetheater.dk en improvisatorisk dialog med publikum og teknologien, skaber en flydende overgang fra VR-teknologier til den fysiske tilstedeværelse på scenen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste