Bedrag spilles af det stærke trekløver Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard. Privatfoto
Det sker

Bedrag i teatret

Tirsdag 1. februar kl. 19.30 kommer Folketeatret med forestillingen Bedrag - en moderne klassiker om utroskab

17. januar 2022 kl. 14:36

NYKØBING: Tirsdag den 1. februar kl. 19.30 kommer Folketeatret med forestillingen Bedrag - en moderne klassiker om utroskab.

Forestillingen spilles i Morsø Teater og det er Morsø teaterkreds, der er arrangør.

I Harold Pinters berømte trekantsdrama Bedrag er nettet af løgne vævet tæt omkring de tre venner og elskende, som her spilles af det stærke trekløver Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard. I en fortælling, som umiddelbart er en enkel historie om utroskab, spoles der baglæns over de ni år, som handlingen udspiller sig i. Den tid, der er gået, har sløret erindringen om, hvad der egentlig skete, og vi bliver vidner til et ægteskab i opløsning og et venskab, der smuldrer.

Emma er lykkeligt gift med Robert. Robert og Peter er bedste venner. Peter og Emma har haft en affære, som Robert har været uvidende om. Eller har han? Er alt, som det ser ud, og hvem har vidst hvad og hvornår?

Bedrag er skrevet i 1978, men er tidløs i sin præcise og hudløse skildring af løgne og hemmeligheder som en del af den menneskelige natur. Det er elementært spændende og genkendeligt at blive ført gennem Pinters labyrint af bedrag og selvbedrag i en nyoversættelse af den prisbelønnede dramatiker Line Knutzon, som har øje for både det absurde og det komiske i Pinters trekantsdrama.

Formanden for Morsø Teaterkreds, Jørgen Bruun Christensen, glæder sig til at byde velkommen til publikum igen efter en stille januar. han gør endvidere opmærksom på, at der stadig er billetter til forestillingen. Kom glad i Morsø Teater og oplev godt skuespil.

Billetter kan fås på www.morsoeteaterkreds.dk eller på Turistbureauet eller ved indgangen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu