Det sker

Båd kom ud i høje bølger - fire personer slap med skrækken

De fire reddede sig selv i land uden hjælp fra redningsmandskab

22. maj 2022 kl. 10:52

SENNELS: Fire personer, der lørdag aften havde bevæget sig ud i en båd i Limfjorden ved Sennels nær Thisted, slap med skrækken, da deres båd kom i uvejr og høje bølger.

Det oplyser vagtchef Jan Nørrum, Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen om båden med de fire personer i nød klokken 21.10 lørdag aften.

- De fire bar heldigvis alle redningsveste, og da redningsmandskab nåede frem havde de alle fire fået sig bjærget i land ved egen hjælp, fortæller vagchefen, der ikke har yderligere oplysninger om de fire personer eller den båd, de fire sejlede med.

Vagtchefen glæder sig bare over, at ingen kom til skade ved uheldet på fjorden.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu