Få nu bestilt billetter. Blandt andet til et brag af en fest med Kandis og lækker mad. Det er den 25. marts. Vi vil gerne fylde hallen op med glade gæster, lyder det fra Tommy Jensen og kok Lasse Sørensen (th). Foto: Ole Iversen
Det sker

Ambitiøs arrangør holder ved: Nu skal der festes efter corona

20. januar 2022 kl. 17:00
Få nu bestilt billetter. Blandt andet til et brag af en fest med Kandis og lækker mad. Det er den 25. marts. Vi vil gerne fylde hallen op med glade gæster, lyder det fra Tommy Jensen og kok Lasse Sørensen (th). Foto: Ole Iversen
25. marts er corona lagt bag os. Nu skal der festes. det b.iver det første store arrangement vi afholder, siger Tommy Jensen og Lasse Sørensen. Foto: Ole Iversen

Hos Thy Event og Naturcenter, Bjerget er man klar til at give den gas med fest og koncerter.

- Nu er det tid til at vi skal videre. Nu skal vi ud og feste. Vi tror også at folk er klar til det efter to år med corona, aflysninger og utryghed, lyder det fra indehaverne Tommy Jensen og Lasse Sørensen.

De to har et ambitiøs musik og underholdningsprogram klar henover 2022 med Kandis, Kim og Hallo, PS 12 med flere.

Men de to har én indtrængende opfordring: bestil nu billeterne hurtigst muligt , hvis du vil ud og opleve den gode musik og dans.

- Gør os den tjeneste. Vi brænder efter at give glade folk gode oplevelser, med god mad og musik fra øverste hylde. Men det er altså sjovere at stå med arrangementer, hvor der er gang i billetsalget. Så lad være med at vente til sidste sekund. Bestil hellere nu, lyder det fra de to, der for halvandet år siden overtog den tidligere efterskole på Bjerget.

Fem arrangementer

Og selv om de to entreprenante Hannæs-boer kun har kunnet måle deres succes med at fylde den tidligere efterskole med fest og aktiviteter op mod en fortvivlende coronatid, så har der været god gang i stedet - især med private fester og mad ud af huset, når det kunne lade sig gøre mellem restriktionsperioder.

- Nu tror vi på, at vi er på vej ud af den dystre coronatid, og vi er klar til, at der virkeligt skal være fest og glade dage, siger makkerparret.

- Så bliver vi rigtigt glade, når vi mærker opbakning, og at lysten til at feste med topmusik, dans og god mad er kommet tilbage.

Der kan komme flere arrangementer til, men på nuværende tidspunkt ser musik og festprogrammet hos Thy Event og Naturcenter sådan ud for 2022.

26. februar: vinterfest med Black Jack Duo og mad.

25. marts: Kandis - i den store hal - med kæmpebuffet.

29. april: forårsfest med High Five Band og mad

11. juni: Kim og Hallo og mad.

10. september : PS 12 og mad.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu