Koncerten med Allan Olsen bliver en tyvstart på arrangementet ”Picnic På Plænen”. Privatfoto
Det sker

Allan Olsen tilbage på Høloftets plæne

25. juni er Allan Olsen tilbage på scenen på Thyholm - solo med sin guitar

28. april 2021 kl. 11:47
Noget af det, som man efterhånden kan regne med er, at Olsen mindst én gang om året gæster Høloftet. Privatfoto
Den allerede solgte aften med Allan Olsen rykkes fra Høloftet og ud på plænen. Derfor er der ekstra billetter til salg. Privatfoto

THYHOLM: Nu skal det være.

Der må holdes en stor befrielsesfest.

Sådan har Hanne og Bent Hargaard fra Høloftet på Thyholm tænkt.

Og nu gør de noget ved det.

Den allerede solgte aften med Allan Olsen rykkes fra Høloftet og ud på plænen. Derfor er der ekstra billetter til salg.

- Det bli’r sådan en slags tyvstart på årets Picnic På Plænen, og med aftalen med Olsen om at flytte ud på den udendørs scene, giver vi flere gæster muligheden for at fejre sommeren, friheden og ikke mindst det faktum, at den gode Allan Olsen 25. juni igen kigger forbi, siger Hanne og Bent Hargaard.

Det kan godt ske, at verden er af lave.

Meget noget af det, som man efterhånden kan regne med er, at Olsen mindst én gang om året gæster Høloftet. Det er blevet en tradition. ”Tak for i år”, sagde han til sit publikum på plænen i august.

25. juni er han så retur - solo med sin guitar.

Høloftet har i år lavet aftale med Tambohus Kro om levering af koncertmenu, så de, der har lyst til det inden koncerten kan få et par hyggelige timer sammen.

Høloftet sørger for service og stole til alle, og de udendørs spisende gæster skal så blot medbringe fx et lille campingbord.

- Vi åbner vores udendørs bar ”Møddingsplanken” og vil bare se frem til en midsommeraften af de helt skønne. Vi er dybt taknemlige for, at Allan Olsen for fjerde gang besøger os. Han er en særdeles velkommen gæst på vores lille scene, og vi ved, at det nemt kan gå hen og blive en uforglemmelig aften’, siger Hanne og Bent Hargaard.

De ekstra billetter er sat til salg og kan købes på www.høloftet.dk

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu