Folk-musikere kommer på besøg hos Kulturkøbmanden. PR-foto
Det sker

Agent på den anden side af Atlanten koksede med datoerne: Men nu kommer musiker til egnen

15. maj 2022 kl. 08:00

En uge tidligere end først planlagt kommer canadisk trio på besøg på Mors.

Som stifter af La Boutine Suriante er Yves Lambert en absolut nøgleperson i den fransk-canadiske musik, og det stærke musikalske udtryk fra La Boutine tog han med sig over i trio- formatet, stærkt assisteret af Robin Boulianne og Paul Audy. Det skriver Folk Club Mors i en omtale af koncerten med Yves Lambert trio hos Kulturkøbmanden fredag d. 27. maj.

Yves Lambert er en enestående fortæller og sanger, som på trods af eller måske i kraft af hans franske modersmål bringer publikum på en eventyrlig rejse. Trofaste gæster i Folk Club Mors vil huske trioen fra et tidligere besøg og ved, at der venter en uforglemmelig musikalsk oplevelse, skriver arrangøren.

Koncerten var oprindelig berammet til d. 3. juni, men en agent på den anden side af Atlanterhavet har rodet lidt rundt med datoerne, og derfor er arrangementet en uge frem.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu