Åben have i Frøslev

21. juni 2019 kl. 08.00

Vejret må gerne vise sig fra sin smukke side søndag 30. juni, hvor Morsø Havekreds igen afholder Åben Have. Nærmere bestemt er det et af kredsens medlemmer, der åbner havedøren, nemlig Else og Agner Vester.

De bor på Elsøvej i Frøslev, og her vil de vise deres 1800 kvadratmeter store have frem for alle interesserede.

Haven på Elsøvej 271 består af en stor græsplæne, hyggekroge rundt omkring og bede med liljer og stauder. Derudover er der drivhus, pavillon og rosenbuer.

Agner Vester fremstiller selv finurlige ting af jern, der også er opstillet som pynt i haven.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste