Billede beskrivelse

Denne dag synger mere end 400 børn i Thisted

10. september 2023 kl. 16.00
Opdateret 11. september 2023 kl. 08.00

Store Torv kommer til at genlyde af børnesang, når flere end 400 førskolebørn deltager i ”Små Synger Sammen Dag” torsdag 14. september på Store Torv i Thisted.

Det er Thy Sangskole, KULTURRUMMET og Thisted By, der er gået sammen om arrangementet.

- Arrangementet går ud på, at vi samler en masse børn fra 0 til 6, hvor vi gennem sang vækker deres nysgerrighed, legelyst og genkendelse af årets emne, der er ”Ting på hjul”. Undervejs i sangene er børnene med til at vælge både ting på hjul og sjove måder at synge sangene på, og vi håber hermed, at alle både børn og voksne får lyst til engagere sig, lege og synge med på en hel række sange om ting på hjul, fortæller Kristina Brogaard der er leder af Thy Sangskole.

Billede beskrivelse

Hun glæder sig over den store opbakning.

- Deltagerne er børn i vuggestuer, børnehaver og i dagpleje og dermed de allermindste. Det bliver en kæmpe oplevelse, siger Kristina Brogaard.

Der bliver mulighed for at besøge KULTURRUMMET’s bogbus, ligesom børnenes favorittog Tilde Tut også er på Store Torv. Fra Tilde Tut vil der blive serveret boller til børnene. 

”Små Synger Sammen Dag” afvikles over hele landet. Arrangementet på Store Torv i Thisted starter klokken 9 og slutter igen 10.30.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste