Billede beskrivelse

Brand i lastbil - og bil rullende rundt

Beredskabet i aktion to gange tirsdag eftermiddag

27. september 2022 kl. 19.49

MORS/NIBE: Nordjyllands Beredskab måtte rykke ud til henholdsvis en lastbilbrand på Mors og et biluheld nær Nibe tirsdag eftermiddag.

Kort før kl. 13 fik man melding om brand i en lastbil på Næssundvej nær Vils på Mors.

Der var gået ild i ledninger bag lastbilens førerhus. Ilden blev hurtigt slukket af chaufføren og politifolk, der ankom før brandfolkene. Chauffør og politi havde brugt skumslukker og pulverslukker til at nedkæmpe ilden.

- Så der var hverken røg eller flammer, da vi ankom, fortæller indsatsleder Jesper Madsen fra Nordjyllands Beredskab.

Brandskaderne var begrænsede.

Bil rullede rundt

Kl. 13.23 blev beredskabet kaldt ud, efter en bil var røget i grøften og endt på taget. Trafikuheldet skete på Halkærvej ved Halkær syd for Nibe.

I første omgang var der melding om, at en person kunne være fastklemt i bilen, men det viste sig, at føreren selv var kravlet ud af køretøjet. 

Han skulle ikke være kommet noget alvorligt til, oplyser indsatsleder Jakob Schmidt fra Nordjyllands Beredskab.

Føreren var alene i bilen. Trafikuheldet skete tæt på et vejsving. 

Se også
Mand anholdt efter biluheld - en bil endte på taget
Se også
Alvorlig ulykke: Ung mand kørte ind i bus med skoleelever
Se også
Overhaling gik galt: Mor, far og barn på skadestuen
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste