19-årig bilist ramte autoværn og røg to meter ned ad skrænt
Bilist slap heldigt fra uheld, der kunne være endt katastrofalt
ÅS: Fredag eftermiddag kl. 16:42 indgik anmeldelse til politiet om et færdselsuheld på Åsvej.
Her var en mand på vej i bil mod Vilsund, da han af ukendte årsager kom over i modsatte vognbane. Her ramte han hjørnet af autoværnet og røg ned ad en to meter skråning mellem nogle træer.
- Heldigvis ser det ud til, at han er sluppet uskadt fra uheldet, og der er ret heldigt, når man ser på hændelsesforløbet, siger Henrik Skriver Jensen, politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted.
Der er tale om en 19-årig mand hjemmehørende på Mors.