Billede beskrivelse

Ane-Mette og Cecilie er nomineret til ny pris: - Det er stort og vigtigt

06. februar 2026 kl. 11.02

VORUPØR: Det er ikke længe siden, at vi kunne fortælle, at rekrutterings- og rådgivningsbureauet Æ Byro er rykket ind i de lokaler på Vesterhavsgade, hvor der tidligere var slagter.

Nu er der nyt fra den “thy'ske” virksomhed igen. For Æ Byro er blevet nomineret til Thy Erhvervsforums pris Årets Iværksætter.

En helt ny pris som Thy Erhvervsforum har søsat for at hylde de mange idéer og initiativer i området.

- Vi er både meget beærede og taknemmelige for nomineringen. Det er et stort skulderklap og en anerkendelse, som betyder meget for os som iværksættere. Den lokale opbakning er vigtig for os, siger Ane-Mette Isaksen.

Nomineringen giver ekstra ny motivation for de to iværksættere.

- Vi bliver både stolte og motiverede af at mærke, at iværksætteri bliver taget alvorligt her på egnen. At vi bakker hinanden op lokalt - også når man er ny - er ret stort og vigtigt. Det er med til at skabe et miljø, hvor vi sammen kan bidrage til udviklingen i området, lyder det.

Vinderen bliver offentliggjort til Thy Erhvervsforums generalforsamling på Hotel Thinggaard i Hurup 24. marts 2026.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste