Billede beskrivelse

Vokset ud af rammerne: Sparekasse rykker til flotte lokaler i Thisted centrum

23. september 2025 kl. 10.40

THISTED: Sparekassen Danmark har de seneste tre år oplevet markant vækst i Thy og på Mors. 

Den 1. maj i år blev en ny privatkundeafdeling etableret i Videncenter Thy-Mors i Silstrup, hvor sparekassen i forvejen havde erhvervsafdelingen Erhverv Thy-Mors med seks medarbejder. 

Siden er antallet af ansatte vokset til 9 – og flere er på vej. Derfor har sparekassen set sig om efter nye rammer, tættere på byen og kunderne.

- Vi er nu jublende glade over at kunne fortælle, at vi fra 1. oktober får nøglerne til Sydhavnsvej 5, hvor vi får hele 1. etage på 840 flotte kvadratmeter. Det er vores ønskeadresse. Det er tæt på kunderne, med synlighed, parkeringspladser lige ved døren, elevator og masser af plads til væksten, siger Solvejg Foged, der er afdelingsdirektør for den nye privatkundeafdeling.

Billede beskrivelse

Hun peger på, at Sparekassen Danmark oplever så stor tilgang af både private og erhvervskunder, at der forventes at blive ansat mindst én ny medarbejder hvert år de kommende år.

- Det er virkelig spændende at opbygge en ny afdeling, hvor vi hjælper kunderne med deres drømme og samtidig skaber en god arbejdsplads, siger Solvejg Foged.

Også erhvervsafdelingens direktør, Jens Nystrup Hammer, glæder sig til at samle kræfterne på én adresse.

-  Vi får en af byens flotteste adresser – lige ud til Limfjorden og tæt på butikkerne. Beliggenheden gør det let for både kunder og medarbejdere, og med de nye rammer får vi endda plads til et “forsamlingshus”, hvor vi kan invitere til arrangementer i huset, siger han.

Grunden til at vi opruster i Thy er: 

- Vi ved, hvad der rører sig i lokalsamfundet, for vi er selv en del af det. Thisted er en by i vækst, og vores afdeling Erhverv Thy-Mors har også oplevet stor succes de seneste år, og for fortsat at være attraktive – også for områdets store kunder – udbygger sparekassen sin tilstedeværelse i Thisted, siger regionsdirektør Anders Hestehauge Jensen. 

Sparekassen Danmark overtager lokalerne 1. oktober, hvorefter håndværkere går i gang med at indrette afdelingen.

Efter planen åbner den nye afdeling i uge 9, 2026.

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse og blandt de ti største pengeinstitutter i landet.
Med 385.000 kunder, 1.700 medarbejdere og 69 afdelinger i Jylland, på Fyn og i København er der både størrelse og kompetencer til at bakke op om den positive udvikling i de lokalområder, sparekassen er en del af.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste