VI GAMER: The Last of Us "Sæson 2" - Skal det spilles, før det skal ses?

11. april 2025 kl. 11.12
Opdateret 23. april 2025 kl. 07.43

GAMING: The Last of Us sæson 2 er lige på trapperne, og som mange af jer nok ved, er serien jo baseret på de to super populære spil af samme navn. 

Og siden The Last of Us Part 2 allerede udkom i 2020, har du jo mulighed for at opleve det, inden seriens anden sæson udkommer d. 13 april. Så er spørgsmålet så: skal det spilles, før det skal ses?

Det korte svar fra min side er, ja. Det skal du. Hvorfor?

Du får jo netop mulighed for aktivt at spille som Joel (og måske Ellie) og gå rundt og nakke zombier. Og så synes jeg jo egentlig, at man skylder at opleve mediet, som det er originalt designet. Og ved at spille spillet kan man måske nå at forberede sig på en meget emotionel rejse, som jeg er sikker på, at seeren kommer til at gennemgå.

Så kan man jo også efterfølgende sidde med sin kæreste og udpege, hvordan de har gjort ting anderledes i serien, end de gjorde i spillet.

Første sæson var efter min mening meget tro til det originale materiale, men de valgte eksempelvis at fremhæve nogle sidehistorier mere i serien, end man kan opleve i spillet. Det ser vi med i kærligheds-afsnittet med Frank og Bill, som med god grund har fået en større rolle, og deres historie får mulighed for at blive uddybet endnu mere. 

Et valg som jeg personligt var helt vild med. Derfor er jeg ekstremt spændt på at se, hvad de finder på i sæson 2.

The Last of Us udkom for første gang i 2013 og allerede dengang tog det verden med storm og vinder også Game of the Year i samme år. I 2020 udkommer efterfølgende, nemlig Part 2, og bliver igen rost til skyerne. I 2023 udkommer spillet som serie, og anden sæson er nu lige på trapperne. 

Den udkommer nemlig d. 13 april.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste