Billede beskrivelse

Underlige ting dukkede op under skoles skraldindsamling

06. april 2025 kl. 09.00

HANSTHOLM: Fredag var Hanstholm Skole ude i det gode vejr på årets indsamling af skrald i byen. Og det var ikke kun almindeligt vejaffald, der dukkede op, da grupperne af elever gik grundigt til værks i læbælter, langs veje og på pladser.

Billede beskrivelse

En komplet hvid dame-gine med løse arme dukkede op. Det samme gjorde en stor sort lænestol, flere store skilte og et tag, der var blæst ind i buskadserne, en fiskestang og en rusten skovl.

Billede beskrivelse

Men vigtigst - der blev i alt indsamlet over 300 kilo affald.

Og det undrede elever og lærere, at der blev fundet rigtig mange cigaretskodder, sodavands- og især øldåser og flasker.

- Det er lidt overraskende, at der er så meget affald af den slags, der bare bliver smidt, lød det fra lærer Rise Zangenberg, der var med et af holdene rundt.

Billede beskrivelse

En elev fortæller, at der også var rigtigt meget plastic, især fra slik og chips.

Skolen havde i år valgt at gøre indsamlingen til en konkurrence, så alt affaldet blev vejet. Det gjorde ikke motivationen mindre hos eleverne, der for første gang var inddelt i blandede hold med elever fra 0.- klasse til 9. klasse.

Billede beskrivelse

Nu venter der et hold en præmie for mest affald indsamlet.

Men mon ikke der kommer et anerkendende skulderklap fra skolens leder, Anna Kirstine Møller Ehlers, til alle elever for indsatsen for at holde deres by renere?

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste