Thy fylder Tivoli med lokale smage
THY: Tivoli i København bliver fyldte med smage, dufte og producenter fra Thy og Nordvestkysten, når Tivoli Food Festival igen løber af stablen til maj. Her bliver Plænen i Tivoli nemlig transformeret til en indbydende markedsplads fyldt med lokale sæsonråvarer fra hele Danmark.
Tivoli får under festivalen besøg af fire forskellige egne af landet, som hver især fremviser de bedste råvarer og producenter, de har at byde på. Den 17. og 18. maj er det Destination Nordvestkysten, som fylder Plænen lokal velsmag. Med sig har de lækkerier som chokolade, whisky og frisk fisk.
Du kan opleve Nordvestkystens marked på Plænen i Tivoli d. 17. og 18. maj kl. 11-18.
Tivoli Food Festival løber fra den 17.-25. maj.
Sidste år besøgte mere end 40.000 danskere Tivoli Food Festival. Her kunne de opleve markedsplads på Plænen med råvarer og producenter fra forskellige egne af landet.
I år gentager Tivoli succesen med fire nye danske destinationer, som gæster Tivoli og giver danske og udenlandske turister mulighed for at smage, dufte og købe det bedste og mest smagfulde fra de forskellige egne. En af disse destinationer er Nordvestkysten, som indtager i Tivoli for at fremvise deres unikke råvarer og vise, hvad dansk madkultur også kan være.
På Nordvestkystens markedsplads kan man blandt andet smage, dufte og købe råvarer og produkter som har sat området på det gastronomiske verdenskort - fx whisky, chokolade, frisk fisk, øl, bær, kaffe og meget, meget mere.
- Vi har sagt ja til at skabe forårsmarked i Tivoli, fordi det giver os en unik mulighed for at dele Nordvestkystens autentiske smage og passionerede håndværk med et bredere publikum. Vores styrke ligger i ærlige råvarer, nærværende fortællinger og stoltheden ved at bringe havet, himlen og vores lokale fællesskab helt tæt på hjertet af København.
- Vi håber, at vores tilstedeværelse med Thy karavanen vil inspirere flere til at opleve og værdsætte den særlige kvalitet, Nordvestkysten og Thy står for og samtidigt er det vores bidrag til at gøre kløften imellem storby og vandkant lidt mindre, når vi sætter os sammen om spisebordet, siger Mai Manaa, udviklingschef hos Visit Nordvestkysten.
- Dansk gastronomi er kendt verden over, og vores restauranter er blandt de allerbedste i verden. Det skyldes blandt andet, at vores mange dygtige kokke har råvarer i absolut verdensklasse at arbejde med. De råvarer vil vi gerne hylde under Tivoli Food Festival. Som Danmarks største turistattraktion vil vi i Tivoli være med til at vise alt det, som dansk gastronomi kan, siger Mikkel Ustrup, high end director i Tivoli og en af folkene bag Tivoli Food Festival.
Vi vil være et udstillingsvindue for de mange fantastiske råvarer og dygtige producenter som danner fundamentet for det danske gastroeventyr. Sidste år havde vi stor succes med at invitere forskellige danske egne ind på Plænen, og i år fortsætter vi konceptet. Jeg glæder mig til, at vores gæster kan opleve de egnsbestemte råvarer og møde de mange dygtige producenter, siger han.
Markedspladsen på Plænen er en del af Tivoli Food Festival og kan besøges den fra d. 17. t.o.m. d. 25. maj kl. 11-18 (fredag d. 23. undtaget).
De fire destinationer som gæster Plænen i år er: Destination Nordvestkysten (17. + 18. maj), Destination Vesterhavet (19. + 20. maj), Destination Limfjorden (21. + 22. maj) og Sjælland fra kyst til kyst (24. + 25. maj)
Nordvestkysten kommer med følgende boder (med forbehold for ændringer):
Thy Whisky
Thisted Bryghus
Chokolenten
Vild is og Thy Økobær
omni.coffee roastery Thy & Magic Maiken Keramik
Thy Turistråd
Thy Kassen
Fisken på disken