Teleselskab tænder for 5G i Ljørslev
LJØRSLEV: Teleselskabet 3 skruer nu op for 5G-signalet i Ljørslev på Mors. Med den nye masteposition får flere af 3’s kunder nu adgang til lynhurtigt internet og langt hurtigere up- og downloadhastigheder både til mobilen og til det mobile bredbånd.
Det fortæller 3 i en omtale.
Teleselskabet er i øjeblikket i gang med at udrulle det topmoderne og lynhurtige 5G-netværk i hele landet. Nu er turen kommet til Ljørslev, hvor lokale erhvervsdrivende, husholdninger og besøgende kan koble sig på 3’s netværk med både mobilen og via internettet med et internetabonnement fra teleselskabet.
Det glæder netværkschef hos 3 Kim Christensen, at kunderne nu kan få bedre adgang til 3’s 5G-netværk:
- Vi arbejder intenst med at sætte 5G-udstyr op i alle vores eksisterende mastepositioner, og derfor er det en fornøjelse at se, at vi kan gøre en positiv forskel for beboerne og gæster i området, hvor vi nu skruer op for 5G-netværket i Ljørslev, fortæller han.
- Det gør ikke alene, at 3’s kunder får hurtigere internet på mobilen og derhjemme. Det har også betydning for det lokale erhvervsliv og deres muligheder for at bruge 5G-baseret teknologi i deres forretning. Derfor er vi stolte over at kunne levere en vigtig del af infrastrukturen i området.
Teleselskabet 3 er i øjeblikket i gang med at opføre nye mastepositioner og har siden 2020 haft en målsætning om at rejse 900 nye mastepositioner i hele landet for at gøre netværket endnu stærkere og sikre endnu bedre forbindelser for 3’s kunder i fremtiden.