Billede beskrivelse

Sommerhusmesse i Morsø: Få overblik over mulighederne ved udlejning af sommerhus

02. april 2025 kl. 14.03

NYKØBING MORS: Destination Limfjorden inviterer sommerhusejere til en inspirerende messe, hvor fokus er på de mange muligheder og fordele ved at udleje sin feriebolig.

I Limfjordsområdet overvejer mange sommerhusejere at åbne dørene for feriegæster, men ofte opstår der spørgsmål om praktiske forhold, økonomi og sikkerhed. For at give overblik og tryghed i processen afholder Destination Limfjorden en række mini-sommerhusmesser i tre kommuner i april:

- April – Morsø Kommune

- April – Skive Kommune

- April – Struer Kommune

Første messe finder sted lørdag den 12. april 2025 på Morsø Bibliotek, Holgersgade 7, 7900 Nykøbing Mors.

Her får besøgende mulighed for at dykke ned i udlejningsprocessen, høre om fordelene og møde lokale aktører, der kan støtte opstarten. Der vil også være rig mulighed for at stille spørgsmål og få personlig vejledning.

- Vi oplever en stigende interesse for sommerhusudlejning, men vi ved også, at mange sommerhusejere har brug for vejledning og tryghed i processen. 

- Med denne messe ønsker vi at give dem viden og konkrete løsninger, så de nemt kan komme i gang og samtidig bidrage til den lokale turismeudvikling siger Rasmus Friis Sørensen, direktør, Destination Limfjorden

Program med eksperter og lokale aktører

Messen åbner kl. 10.00 med en velkomsttale fra Morsøs borgmester, Hans Ejner Bertelsen. Herefter følger oplæg fra brancheeksperter, som giver indblik i udlejningsmarkedet og dets potentiale.

Resten af dagen er der ”Åben messe”, hvor deltagerne kan møde lokale virksomheder og få rådgivning om finansiering, vedligeholdelse, energiløsninger og sikring af sommerhuset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste