Se billederne: Kan man surfe på sne?
NORS: “Jamen, skal der ikke bølger til for at man kan surfe?” Tænker de fleste nok.
Men det er ikke nødvendigt, beviste eleverne fra HF Cold Hawaii, da de tog på tur med deres surfboards under armen til Isbjerg ved Nors Sø.
For den dedikerede surflinje på HF Cold Hawaii handler om mere end kun at dygtiggøre sig på bølgerne, forklarer linjelærer Matilde Trustrup Jensen:
- En stor del af vores hverdag er at lege, og det er ligemeget, om det er i saltvand på surfboard eller på frossen vand. Thy er én stor legeplads for os, og vi elsker vinteren her, lyder det.
22 elever fra begge årgange på skolen var med i sneen.
Kender man et ungt menneske, der kunne have mod på at lege både i saltvand og sne, så er der snart mulighed for at kigge nærmere på tilbuddene på HF Cold Hawaii, når skolen åbner for besøgsdage 17. januar og 21. februar.