Billede beskrivelse

Samarbejde blev til sammenlægning: To Thy-firmaer bliver til et

03. januar 2025 kl. 14.00

SNEDSTED/BEDSTED: Bygge- og anlægsfirmaerne Aarup Kloak & Entreprenør ApS og Kibsgaard ApS har gennem de senere år arbejdet tæt sammen om flere byggeprojekter.

Nu puljer de to firmaer fra Snedsted og Bedsted kompetencerne, materiel og fusioner fra 1. januar 2025 under navnet Aarup Kloak & Entreprenør ApS med 23 ansatte.

Kibsgaard ApS ophører dermed.

Medarbejderne fra Kibsgaard ApS fortsætter i Aarup Kloak og Entreprenør ApS, hvor Kristian Kibsgaard og Søren Immersen deles om ledelsen.

Billede beskrivelse

- Søren vil i fremtiden tage sig af de større opgaver - og jeg vil tage mig af de mindre opgaver. Vi tror på, at den model vil gøre det attraktivt for vore kunder. For vi vil fortsat gerne betjene alle kunder fra de helt store som forsyningsselskaber, kommune og virksomheder. Men også opgaver for private, lyder det fra Kristian Kibsgaard.

- Vi kan se mange fordele for os begge ved at gå sammen. Kravene til kvalitetssikring og dokumentation betyder stadig mere ved bygge og anlægsopgaver. Og det er blevet for meget for mig med et lille firma. Jeg får nu bedre mulighed for at gøre det jeg kan allerbedst og slippe for den stigende mængde papirarbejde, fortæller Kristian Kibsgaard.

- Vi har allerede nu godt fyldt op i ordrebogen i det nye år. Og vi glæder os til at blive to. Vi kender begge to gamet og vi supplerer hinanden godt, lyder det fra de to nye kompagnoner.

Aarup Kloak og Entreprenør ApS blev etableret i 2003. Kibsgaard ApS i 2019.

Sammenlægningen fejres med reception i Snedsted hallen 24. januar.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste