Trafikanterne kan se frem til en bedre køreoplevelse, når asfaltarbejdet er afsluttet. Foto: Vejdirektoratet
Rute 11 skal have nyt asfalt - og arbejdet starter i denne uge
THISTED: Asfalten på Rute 11 ved Thisted er slidt. Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at lægge ny asfalt på en cirka 3,5 kilometer lang strækning af hovedlandevejen.
Vejarbejdet begynder torsdag den 18. september, og Vejdirektoratet forventer, at det kommer til at vare i omkring to uger.
Arbejdet er dog meget vejrafhængigt og kan derfor blive udsat på grund af regn, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Sådan foregår arbejdet
Vejdirektoratets entreprenør starter med at fjerne den gamle asfalt. Herefter bliver den underliggende belægning repareret, inden der bliver lagt et nyt slidlag. Til slut påføres striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.