Billede beskrivelse

Pia og Alexander drømmer om en ny højskole

08. februar 2026 kl. 19.01

BJERGET: I dag findes der ingen højskoler i Thy og Han Herred. 

- Det vil vi gerne gøre noget ved, fortæller Pia Keller Sørensen og Alexander Meng.

De indkalder derfor til et stiftende møde i en støtteforening, der skal arbejde videre med at udvikle planerne. 

Mødet finder sted på den tidligere efterskole i Bjerget søndag 22. februar kl. 14.

- Selv om mødet finder sted på efterskolen, er det ikke sikkert, at det er her, den nye højskole skal ligge, understreger Pia Keller Sørensen.

- Så langt er vi slet ikke kommet, men det er da et godt bud på gode lokaler. Men vi har altså ikke lavet nogle aftaler om det endnu.

Natur, sundhed og kreativitet

Både Pia Keller Sørensen og Alexander Meng brænder for højskoleideen. 

Pia er selv uddannet højskolelærer, og Alexander er læreruddannet, men arbejder i dag på bibliotekerne i Jammerbugt Kommune.

- Højskoler kan noget helt særligt - og er en del af den danske kulturarv. Vi forestiller os, at den nye højskole skal have fokus på natur, sundhed og kreativitet.

Udover Pia Keller Sørensen og Alexander Meng består initiativgruppen af Frank Holdsgaard fra Borgerforeningen i Frøstrup og professor i Innovation og fundraiser, Bo Stjerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste