Hasselbuske og elletræer er tæt på at stå i blomst, og derfor vil pollenallergikere snart mærke til de kendte symptomer som løbende næse og masser af nys. Arkivfoto
Nys og løbende næse: Der er dårligt nyt til alle pollenallergikere
Er du én af de omtrent en million danskere, der er påvirket af pollenallergi, er der dårligt nyt.
Det skriver TV2 Vejret, der har snakket med Astma-Allergi Danmark - som allerede på nuværende tidspunkt kan berette om, at både hasselbuske og elletræer er tæt på at stå i blomst.
Astma-Allergi Danmark oplyser endvidere til TV2 Vejret, at flere allerede på nuværende tidspunkt er begyndt at opleve symptomer på pollenallergi.
Typisk plejer pollensæsonen først at starte senere på året, men på grund af klimaforandringer, varer sæsonen både længere - og starter tidligere på kalenderåret.
Det vidner Astma-Allergi Danmarks egne pollenmålinger om - omend tallene endnu er små sammenlignet med, når pollensæsonen for alvor er i gang.