Marie fra Thy skal være med i populært datingprogram
NØRRE VORUPØR: Om en lille måneds tid begynder den nyeste sæson af det ekstremt populære datingprogram Bachelor. Selvom ingen af de to håbefulde bachelor-mænd er fra Nordjylland, er der dog flere deltagere fra den nordligste del af landet med.
En af kvinderne, der skal date de to mænd, er nemlig 31-årige Marie. Selvom hun er født på Fyn, bor hun i Nørre Vorupør..
Hun er parterapeut og sexolog og håber på at finde en mand, der er både sjov, nysgerrig og betænksom.
I sin fritid surfer hun og sanker svampe i skoven.