Marianne fejrer 25 års jubilæum
THISTED: Den 15. august markerer en særlig milepæl i Sparekassen Thy, når privatrådgiver Marianne Skjødt kan fejre 25-års jubilæum.
Marianne Skjødt, 63 år, begyndte sin karriere i 2000 hos Vestjysk Banks afdeling i Thisted. Hun blev en del af Sparekassen Thy, da sparekassen overtog afdelingen fra Vestjysk Bank den 1. december 2015.
Siden da har hun været fast tilknyttet som privatrådgiver i Thisted-afdelingen.
Hun er født og opvokset i Thisted og bor i dag i Thisted Østby sammen med sin mand. Parret har to voksne børn, der er bosat i Aarhus og København. Fritiden bruges gerne på familie, weekendbesøg hos børn og børnebørn samt på motion og golf.