Billede beskrivelse

Lilleby åbner for plantemarked og plantebytte

09. maj 2025 kl. 11.00

THISTED: Onsdag den 21. maj kl. 18.00–20.30 inviterer Haveselskabet Thisted-Thy til plantemarked ved Thisted Lilleby. Arrangementet giver mulighed for både køb, salg og bytte af overskudsplanter – til glæde for både planteentusiaster og havemennesker.

Alle, der har planter i overskud – uanset om det er få eller mange – opfordres til at tage dem med og dele ud af havens rigdomme. Der er gratis adgang til selve plantemarkedet.

Thisted Lilleby holder denne aften åbent, og mod en entré på 25 kr. kan besøgende samtidig gå på opdagelse i den historiske miniby og få genopfrisket lokalhistorien.

Stadepladser fås mod to planter, som afleveres til arrangørens bod. Under arrangementet vil Haveselskabet Thisted-Thy stå for salg af pølser, kaffe/te og kage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste