Billede beskrivelse

Kamp om de gode pladser – valgplakater var oppe før 12.00

25. oktober 2025 kl. 16.35

THISTED: Der var kamp til stregen om de bedste lygtepæle, da valgplakaterne lørdag formiddag måtte komme op forud for kommune- og regionsvalget den 18. november.

Billede beskrivelse

Ifølge reglerne må kandidaterne først hænge plakater op fjerde lørdag før valget – og tidligst præcis klokken 12.00.

Men i Thisted kunne man spotte plakater, der var på plads allerede flere minutter minutter før, middagsslaget lød fra Thisted Kirke.

Billede beskrivelse

Ved Thisted Museums hegn, et af de mest eftertragtede steder for valgplakater i Thy, stod kampklare partisoldater klar med stiger, strips og bidetænger – og blikket og ørerne rettet mod kirkeuret.

– Der var nogle, der havde svært ved at holde sig i skindet. Nogle plakater kom altså op lidt for tidligt, lød det fra en af de kampklare plakatophængere.

Billede beskrivelse

Også langs strækningen mellem rundkørslerne ved Toldboden og Kinokrydset var der intens aktivitet.

Her kunne man høre et heftigt skænderi mellem to partier om retten til en af de bedste lygtepæle i bymidten.

Billede beskrivelse

Men da klokken endelig slog 12.00, var der ingen tøven. På få minutter fløj plakater op i lygtepælene. 65 plakater alene ved Museumshegnet blev hurtigt strippet op, og byens gader blev forvandlet til et farverigt virvar af smilende kandidater og partifarver.

Billede beskrivelse

Nu er valgkampen for alvor skudt i gang.

Kandidater fra hele kommunen har 24 dage til at sikre sig vælgernes opmærksomhed – og stemmerne – før kommunal- og regionsvalget den 18. november.

Billede beskrivelse

– Det er en vigtig del af demokratiet, men man kan godt mærke, at der bliver gået til stålet for at få de gode pladser, sagde en af de lokale kampagnefolk med et grin.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste