Billede beskrivelse

Kære nordjyder: Vi har brug for jeres hjælp

22. oktober 2025 kl. 09.01

NORDJYLLAND: Vi hos Det Nordjyske Mediehus Distribution leverer i dag meget af det, du modtager i din postkasse, og fra januar vil vi levere næsten alt til din postkasse.

Vi har derfor brug for din hjælp til at optimere din daglige postlevering.

Som godkendt postvirksomhed har vi brug for optimal viden om adgangsforhold for at kunne levere din post. Derfor har vi brug for hjælp, især fra jer, der bor i boligområder, hvor postkasser er placeret bag en låst dør, hvis vi ikke har den nødvendige viden om adgang, vil vi ikke kunne levere post til dig i din postkasse.

I landzoner vil det være en meget stor hjælp, at alle efterlever trafikstyrelsens gældende regler omkring opstilling af postkasse ved nærmeste store vej. En korrekt opstilling af postkassen vil være nødvendigt, hvis du vil være sikker på at modtage alt din post.

Til alle modtagere af post vil det være en hjælp, hvis du sikrer, at du efterlever Trafikstyrelsen regler om synligt husnummer, således husnummer altid er synligt fra nærmeste vej, og det også er læsbart, når vi kommer i de tidligere morgentimer.

Vi kører i de tidlige morgentimer, hvor der ofte er mørkt, og dermed kan det være svært at se husnumre.

En ekstra stor hjælp vil være synligt husnummer på din postkasse, så er vi sikre på vi leverer til den rigtige modtager.

Vores omdelere er oftest på omdeling i de tidlige og mørke morgentimer, så det vil være optimalt hvis der er lys hvor du skal modtage din post.

Vi kan med din hjælp, optimere og tilsikre vi laver den korrekte levering af din post til den rette postkasse.

Tusind tak for at læse med og tusind tak for, at du gør dit til, at vi som leverandør af størstedelen af alle postkasse leveringer i det nordjyske, kan gøre vores arbejde bedst muligt, og det er til gavn for dig.

Har du spørgsmål eller vil dele viden med os kan du skrive til os på mail: kvalitetdistribution@dnmh.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste