Billede beskrivelse

Jeppe og Cecilie overtager forpagtningen af lokalt hotel

11. juni 2025 kl. 12.34

NYKØBING MORS: For fem år siden valgte en gruppe på fire investorer bag Steenbergs Invest A/S at investere i hotelbygningen på havnen i Nykøbing. Ambitionen var at bevare og forskønne bygningen samt drive hotel og restaurant – med henblik på på sigt at overdrage driften til det rette forpagterpar.

Nu er det tid til næste kapitel. Steenbergs Invest A/S har solgt majoriteten i driftsselskabet Hotel Steenbergs A/S til det unge og ambitiøse par Cecilie Holmgaard og Jeppe Thusgård Poulsen, der overtager driften pr. 1. juni 2025.

Cecilie og Jeppe har i flere år drevet egen isproduktion og -salg fra ishuse i Glyngøre, Nykøbing og Struer. Med flid og engagement har de skabt en solid forretning og har længe haft en drøm om at drive hotel. Det var denne drøm, der fik dem til selv at tage kontakt med et ønske om at overtage forpagtningen.

Parret ønsker at være nærværende og kvalitetsbevidste værter og skabe en hoteloplevelse i særklasse for gæsterne.

Det er med stor glæde, at nøglerne nu overdrages til to engagerede og målrettede unge, der ønsker at videreudvikle hotellet – både med fokus på gæsteoplevelsen og på længere sigt at bringe restaurant og køkken endnu mere i spil.

Cecilie og Jeppe vil fremover dele nyheder og opdateringer om nye tiltag på sociale medier og hotellets hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste