Tirsdag bliver en blæsende fornøjelse langs Vestkysten, hvor DMI melder om vindstød op til stormstyrke. Arkivfoto: Lars Pauli
Hold på hat og briller: Kraftige vindstød rammer Vestkysten
Blæst er ikke noget, der plejer at ryste vestkystboerne – men tirsdag kan selv de mest hærdede nordjyder nok mærke, at det rusker lidt ekstra.
DMI melder om kraftige vindstød hele tirsdag langs Vestkysten på over 20 m/s, og i løbet af eftermiddagen og aftenen kan det blive endnu vildere.
Ved Hirtshals-området ventes vindstød op til 25 m/s, mens Hanstholm-området kan få op til 24 m/s – og det nærmer sig stormstyrke.
Så har du havemøbler, trampoliner eller andet løst grej i haven, er det nok en god idé at få spændt det fast eller pakket væk, inden vinden for alvor tager fat.
Og skal du ud at sejle i dag, kan det også være en god idé at tjekke fartplanerne. Læs mere via linket herunder.
Se også
Aflysninger: Dårligt vejr lammer færgetrafikken mellem Norge og Danmark