Fra gearstang til gåpåmod: Jan samlede 30 lastbiler – fra sin kørestol

AGGER: I mere end tre årtier var vejene hans andet hjem. Jan “Junior” Lauritsen har kørt lastbil siden 1987, men tre blodpropper i hjernen satte brat en stopper for livet bag rattet. I dag sidder han i kørestol – men hans kærlighed til lastbiler og lastbilfolket lever i bedste velgående.

- Jeg har jo været i branchen i 35 år. Startede ved N.C. Christensen i Hurup, og det var lidt bagvejen ind, fortæller Jan.

Chaufførnavnet “Junior” fik han som søn af “Senior”, hans far, der selv kørte lastbil i 50 år.

Jan kan ikke længere selv kravle op i førerhuset. Men det har ikke forhindret ham i at samle over 30 lastbiler til et imponerende truckshow på havnen i Agger. Et arrangement, han og vennen Kent stablede på benene nærmest fra nul.

- Vi havde ikke en krone. Jeg lagde 1000 kroner selv til reklame. Resten er sponsoreret. Jeg har ringet og ringet – heldigvis er telefonen gratis i dag, griner Jan.

For Jan er det mere end bare store motorer og skinnende lak. Det er en livsstil.

- Jeg vandt faktisk en pokal til mit første træf. Andenplads. Det var både indvendigt og udvendigt, lastbilen var flot. Den havde reklame for Ota Solgryn på. Det var lidt unikt, siger Jan.

Hans døtre, Mathilde og Signe, har set dedikationen på tæt hold.

- Han gik i seng klokken halv fire i nat, hvor han lige skulle polere et eller andet. Han brænder virkelig for det, fortæller de.

Selvom døtrene ikke har samme passion for lastbiler, har de gjort, hvad de kunne for at støtte deres far.

- Vi tager hatten af for, at han kan. Når man sidder, som han gør, er man nødt til at finde en ny hobby – og det her er blevet hans.

Til truckshowet deltager både moderne arbejdslastbiler og veteranlastbiler. Bilerne får numre i forruden, og publikum kunne stemme på den flotteste. Der uddeles præmier både til chauffører og publikum.

- Det er jo ikke kun for at vise flotte biler frem, det handler også om fællesskab. Vi håber, det kan blive en årlig tradition – måske med 100 lastbiler en dag, forklarer Jan.

Signe og Mathilde håber det samme.

- Hvis chaufførerne får en god oplevelse, så kommer de igen. Det er det, vi håber. Der er plads til mange flere.

Og måske, bare måske, kan Jan og Kent være med til at inspirere den næste generation.

- Der mangler chauffører, så hvis nogen unge får blod på tanden i dag, så er det bare at sige til – vi får dig ud at køre på mandag, griner Jan.

For Jan handler det ikke længere om at sidde bag rattet – men om at føre passionen videre. På sin egen måde. Fra kørestolen. Med stolthed.