Billede beskrivelse

Foredrag om det moderne Grønland med journalist Jesper Hansen

28. februar 2025 kl. 06.01

HILLERSELV: Hillerslev-Kåstrup Foredragsforening får besøg af journalist Jesper Hansen fra Øland, der deler sin omfattende viden om det moderne Grønland. 

Med en indsigt, der overgår de flestes, vil han fortælle om Grønlands forhold til Danmark og danskerne, kongehusets rolle, fiskeriet, landbruget og ikke mindst den storslåede grønlandske natur.

Jesper Hansen er journalist ved Grønlands største avis, Sermitsiaq, hvor han primært beskæftiger sig med erhvervsstof. Med 15 års samlet bopæl i Grønland gennem de sidste 30 år og årlige besøg i landet har han en dyb forståelse af den grønlandske hverdag og udvikling.

Foredraget ledsages af et væld af billeder fra Grønland og finder sted på en særlig dag – nemlig samtidig med valget i Grønland. De nyeste prognoser vil derfor også blive præsenteret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste