Er vejen gennem Thisted blevet en motorvej? Og skal det gøres mere besværligt at køre gennem byen?
THISTED: Ovenstående provokerende spørgsmål var et af de mange input fra deltagere på lørdagens byvandringen og workshop om den fremtidige udvikling af Thisted med en levende bymidte.
Deltagerne blev præsenteret for en flere udsagn af lederne på turen, som var erhvervschef Jens Mortensen fra Thy Erhvervsforum, urban planner Lasse Bøgholm Frederiksen fra Thisted Kommune og Anette Kold, der er byplanudvikler fra Grandville.
Undervejs på vandringen, der havde seks stop undervejs, kom deltagerne selv med refleksioner over, hvordan deres by, som mange udtrykte er en smuk by, kunne blive mere levende, logisk og tiltrækkende for gæster, turister, indflyttere og for butikker.
Vandringen for alle interesserede var indkaldt af Thisted Byforum, der er et samarbejde mellem Thy Erhvervsforum, Thy Detailforum, Thisted Handels- og Industriforening, Sparekassen Thy og Thisted Kommune, der sammen har taget initiativ til et nyt strategisk samarbejde om udviklingen af bymidten.
Opdelt i hold blev deltagerne guidet rundt gennem indre Thisted med seks stop i gågaden, på nogle af de mange torve og ved “latinerkvarteret” mellem Nytorv og Storegade.
Undervejs flød det med input og refleksioner fra deltagerne over Thisteds by som:
- Det er som om, at byens gågade ikke kan arbejde sammen. Kunderne trækkes til enten den ene ende eller den anden
- Hvorfor skal byens havn være p-pladser, når Thisteds gågade så flot kan næsten går ned til havnen - noget sjældent i danske byer
- Thisted by er lidt snørklet. Skal der etableres en “grøn” løber gennem hele byen, der viser vej?
- Kan torvene indrettes. så de binder byen mere sammen. Hvad skal torve kunne?
- Nytorv er ikke længere et torv. Det er et trafikknudepunkt og affaldsstation.
- Østerbakkens trafik deler byen i to.
- Thisted havn er ikke en del af Thisted by. Det skal den være med alle de muligheder, det giver - som at gøre havnen til en spændende velbeliggende marina.
- Flere af p-pladserne på havnen skal væk. Det er byens flotteste udsigt og bedste fritidsområde, som der i dag holder biler på.
- Thisted by skal indrette ungdomshus i en af de tomme butikker.
- Der skal kunne opleves mere kunst i byen.
Efter vandringen blev alle de gode udsagn skrevet ned og skal bruges i det videre arbejde.
- Nu er nu - det er NU, lød det fra Thisteds erhvervschef.
- Alle byer i Danmark er i gang med den samme proces. Alle kan se, at der skal ske noget, og at alt er muligt nu. Det er nu, at momentet er der. Erfaringer fra købstadsjubilæet, byggeriet af Smedjen og de nye planer for Store Torv gør det klart, at midtbyen rummer et stort potentiale - både som mødested og som ramme for oplevelser, lød det fra erhvervschefen, der er den del af gruppen Thisted Byforum, som skal arbejde videre med udviklingen af Thisted By.
- De økonomiske muligheder er der med egenfinansiering fra kommune, fonde og så er Realdania med medspiller, lød det Thisted borgmester, der slog fast, at “vi politikere skal have modet til ikke kun at bruge pengene til velfærd. For hver kan jo se hvad der når store forretninger åbner uden for byen. Det ødelægger jo midtbyen", lød det.
Hele den demokratiske proces vil blive gjort aktiv på hjemmeside.
De første resultater af projektet offentliggøres allerede i 2025. Arbejdet fortsætter også næste år og skal ende med at blive Thisted nye byforumplan.