Billede beskrivelse

Efter brand i møllekroens køkken: Kroparret har en midlertidig løsning på vej

23. juni 2025 kl. 09.19

MORUP MØLLE: Med kun en uge til, turistsæsonen for alvor sætter ind, kom søndagens brand i køkkenet på Morup Mølle Kro på noget nær det værst tænkelige tidspunkt for indehaverne Mads Zartow og Dee El-Zarif.

Held i uheld var det naturligvis, at branden blev begrænset til køkkenet og ikke hele den historiske kro og ingen ansatte kom til skade, men kroens indtjening bliver sat på pause, hvis der ikke findes en alternativ løsning til at bespise gæsterne, mens arbejdet med at renovere køkkenet står på.

Og den midlertidige løsning kan blive en foodtruck.

- Nu skal vi have en snak med vores forsikringsselskab om skaderne, men jeg kan godt forestille mig, at en foodtruck bliver en midlertidig måde at køre køkkenet videre på, siger Mads Zartow.

Billede beskrivelse

Det var en overophedet frituregryde, der kort før middag søndag satte gang i branden i køkkenet. 

Branden blev dog hurtigt slukket, så der kun skete materielle skader i køkkenet, men også tilstødende lokaler blev røgskader.

Det blev konstateret ved en skadesservice senere på søndagen.

Nu forestår der så en snak med forsikringsselskabet om det videre forløb, herunder en midlertidig løsning på køkkenet, så sommersæsonen kan reddes for Mads og Dee.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste