Seneste nyt
Billede beskrivelse

Divisionsklub forlænger med cheftræner

26. juni 2026 kl. 14.30

THISTED: Det er med både glæde og stolthed, at Daniel Kristensen og Thisted FC har fået papir på hinanden i yderligere to og en halv sæson. 

Det skriver 2. divisionsklubben i et opslag på Facebook. 

"Den seneste sæson har været en fantastisk rejse, og Daniel har med sin dedikation, fagligt stærke kvaliteter og vindermentalitet løftet holdet til ekstreme højder. Resultaterne på banen taler for sig selv, men ligeså vigtigt har Daniel formået, at bygge et unikt sammenhold omkring truppen, og videreudvikle vores klubkultur," skriver klubben.

Samtidig med forlængelsen af Daniel Kristensens kontrakt - som i øvrigt har været i klubben siden december 2022 - offentliggør Thisted FC også, at man har styrket det sportslige setup. 

Det sker med tilgangen af klublegenden Peter Bechmann, som har været i klubben, siden han var 11 år gammel - dog med enkelte afstikkere undervejs. 

"At få en kapacitet som Peter tilbage i klubben er en kæmpe gevinst. Han ved om nogen hvad det kræver at præstere i trøjen, og hans tilstedeværelse kommer til, at løfte klubben i den retning vi gerne vil," skriver Thisted FC. 

2. divisionsklubben sluttede den seneste sæson af med en placering som nummer fem i oprykningsspillet i 2. division. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste