Billede beskrivelse

Den glade tømrer på spil igen: Hanstholm får endnu en stor gave

27. marts 2025 kl. 14.02
Opdateret 31. marts 2025 kl. 10.08

HANSTHOLM: Kristian Jeppesen, indehaver af KJ Tømrer i Hanstholm, sørgede i marts for at et af Hanstholms vartegn kunstværket “Vindharpen”, blev sat i stand og kom til ny ære og værdighed på kanten af Hanstholm-knuden.

Det er lige ved skulpturparken Havhaven - højt over Hanstholm Havn.

Det var tilmed et projekt, han selv udførte og donerede både arbejdskraft og materialer til.

Nu har den kulturelt interesserede tømrermester været på spil igen.

Tirsdag kom endnu en skulptur tilbage i renoveret tilstand - den 13 meter høje hvide “Himmelstige" - til sin plads tæt ved Vindharpen.

Billede beskrivelse

Giver værdi

Himmelstigen er oprindelig lavet af holmboen Per Andersen. Den stod i en årrække, indtil vind og vejr fik den lagt ned.

Nu er den blevet genbygget på KJ Tømrers værksted på Hjulmagervej i Hanstholm i massivt 6 x 6 tommer Rold Skov-tømmer.

Tirsdag satte tømrermesteren og tre af hans folk så skulpturen tilbage på sin plads i det oprindelige betonfundament - ved hjælp af en kran fra Tage Kristensen AS.

Billede beskrivelse

Igen tager KJ Tømrer regningen for materialer og arbejdsløn.

- Jeg synes det er sjovt at gøre noget for byen som tilflytter. Det giver værdi for mig at skabe noget i den ny jeg bor i. Jeg hygger mig med at lave sjove opgaver, som jeg laver, når vi har et par ekstra timer. Noget vi går fra og til . Derfor kan det lade sig gøre. Når der ikke er et tidspres, siger Kristian Jeppesen og tilføjer: 

- Nu glæder jeg mig til at komme forbi til sommer - måske med min familie og en lille madkurv og nyde udsigten og skulpturerne. Jeg tror og håber også, at det vil glæde rigtig mange andre der kommer forbi, at stigen og Vindharpen nu igen pryder området.

Meget taknemmelig

Til stede ved gen-rejsningen af Himmelstigen er også Leif Andreasen og Anders Jørn fra Havhavens Venner.

Leif Andreasen og Galina har sponseret malingen, som de har smurt på i fire lag.

- Vi er Kristian meget taknemmelig for hans store hjælp med at få havhaven gjort flot igen. Det er en god fortælling, at stigen, som er lavet og opført af Per Andersen, der jo er fra Hanstholm, er tilbage.

- Og at det er lokale kræfter derfor stigen op igen i en ny frisk holdbar udgave - endda med den oprindelige aluminiumstop, der fuldender illusionen om en uendelig stige til himlen. Den havde Per Andersen stadig hjemme på Fyn, hvor han bor idag, fortæller Anders Jørn, fra Havhavens Venner.

Billede beskrivelse

Han tilføjer, at man i Havhavens Venner vil forsøge at finde nogle midler til projektet. 

- Nu har Kristian og KJ Tømrer taget regningen. Det er så flot. Men vi vil alligevel prøve om vi kan søge nogle midler hjem til renoveringen af himmelstigen, så han kan få bare noget for hans flotte arbejde, lyder det.

En ekstra krølle på historien er, at de rustfrie beslag, der nu holder stigen på plads, er udført og sponseret af Jens Andersen, bror til Per, og indehaver af Boatec AS - oprindeligt stiftet af de to brødres far Bo Andersen.

Kranarbejdet er sponseret af kranfirmaet Tage Kristensen AS i Hanstholm.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste